Kærlighed heler hjerter! Mon ikke også dette er tilfældet når den Danske Indie artist Maleen udgiver kærlighedsballaden “I Never Expected”? Med Allan Sjølin’s akustiske guitar-arrangement til Maleen’s stemme flyder musikken som en rolig flod gennem landskabet og frigiver dufte af Nordisk Folk og Country. Amors harpe spilles af Jonas Krag på Lap Steel.
Akustisk guitarspil til skiftevis rå og æterisk sangstemme og en Lap Steel som Amors harpe får musikken i Maleen’s nye kærlighedsballade “I Never Expected” til at flyde som en rolig flod gennem et frodigt landskab medens der frigives dufte af nordisk folk og country.
”Teksten repræsenterer ikke kun det klassiske kærlighed – had tema for kærlighedsballader, men åbner en port til en bredere romantisk og åndelig forståelse af menneskelige relationer”, siger Maleen’s kæreste Niels Kornum, der har skabt sangens tekst. ”Jeg blev meget berørt af teksten og allerede efter en gennemlæsning begyndte melodien at komme til mig” fortsætter Maleen.
Maleen har 4 singler og en EP bag sig og bliver jævnligt spillet i Danmarks Radio. Maleen har pænt med afspilninger på både YouTube og Spotify og hun har fået gode anmeldelser fra musikblogs og kuratorer verden over. Maleen havde release koncert for sin EP på Copenhagen Songwriters Festival 2019 og i 2020 har hun spillet sin musik ved koncerter støttet af Slots- og kulturstyrelsen. Maleen’s musik støttes i øvrigt af William Demant Fonden, DJBFA, DPA og Magister Jürgen Balzers Fund.
Det franske musikanmeldelses site “Music for your Heart” skriver: “Denne unikke kunstner fra Danmark tilbyder et fantastisk øjeblik udenfor tid .. Maleen’s stemme alene er nok til at få os til at drømme”.