Den 9. september udgiver den danske duo The Oceans deres debutalbum “Love Above All”. Udgivelsen kommer i kølvandet på en række singler, der har nydt opmærksomhed i både danske og internationale magasiner såvel som airplay på P3, P5 og P6.
Siden første udgivelse i 2018 har deres støjende kaos og fængende melodier høstet rosende omtale i GAFFA og Soundvenue og affødt airplay på de fleste af DRs kanaler, alt imens tourbussen har ramt milepæle som Spot, Uhørt og Offspring Festival i Tivoli.
Mange kender efterhånden The Oceans for den støjende og guitardrevne shoegaze, som prægede EP’erne “I” og “II”, der udkom med et halvt års mellemrum i 2018 og 2019. Den seneste tids singleudgivelser har dog taget bandet i en ny retning.
Duoen, som består af Dan Joe og Linus Valdemar, mente nemlig, at der skulle et friskt pust til for at udfordre den vanetænkning, der efterhånden havde sneget sig ind i studiet i Vanløse. Derfor faldt producervalget på Noah Rosannes (Nelson Can, Johan Kolstrup, Ida Gard), der om nogen ved, hvordan man ryster posen. Og det samarbejde skulle der komme et helt album ud af. Et album hvor kærligheden er det altoverskyggende element.
Størst af alt er kærligheden
Allerede på introsangen “In The Beginning” varsles det soniske nybrud hos The Oceans, når synthens mellemøstlige intervaller fylder højttalerne, som en slags forsmag på de forestående godt 34 minutter.
Vi er hurtigt videre til førstesinglen “Did You Know”. Her fornemmer man straks, at bandet har skruet ned for fuzz-guitarerne, men at de så sandelig ikke har glemt den øjeblikkeligt fængende popmelodi, der her føres an af Linus Valdemar.
Derfra bevæger vi os videre til “Time To Say Goodbye” med Dan Joes dybere og mere hæse vokal i front. Selvom det ved første ørekast lyder som en breakup-sang, så er det faktisk ikke tilfældet, forklarer han:
“Den er ikke skrevet til en kæreste eller om et parforhold, men den handler nærmere om alle livets forhold – både til venner, familie og kollegaer hvor man en gang imellem kan have brug for en frisk start”, uddyber han.
“Listen Kids” er et af pladens mere chancefulde sange, siger Linus og peger på bands som The Kills og The Jesus and Mary Chain som de store inspirationskilder til sangen. Produktionsmæssigt er den som en rose, der åbner sig lag for lag og konstant afslører nye detaljer i det meget synthbårne univers.
Så snart rumklangshalen fra outroen har lagt sig, introduceres vi til albummets titelnummer. “Love Above All” klæber sig fast til ens indre øre med det samme, og ifølge bandet er sangen lyden af den evige sommeraften, der aldrig må slutte.
Med en optimistisk basgang, der nok skal få de mest gangbesværede hofter i gear, lægges bunden til en tekst om den næstekærlighed, der har været et gennemgående mantra i produktionen af pladen. “Vi lever på en skrøbelig klode sammen, og vi må prøve at være fælles om den”, lyder det fra de to bandkammerater, der nu mødes i en unison duet på pladens næste nummer.
På “Young & High” genopliver The Oceans ungdommens vildskab – personificeret i fortællingen om en kvinde. Med et stædigt guitarriff sparkes sangen igang med et brag. Snart følger en ligeså insisterende hi-hat trop, og sammen udgør de drivkraften på denne energiudladning af en popsang.
På pladens eneste egentlige ballade, “Relationship Revisited”, gør Marie Fjeldsted bandet selskab. Her smelter Linus og Marie, som danner par i virkeligheden, sammen i en kærlighedsfortælling, der på én og samme tid emmer af melankoli og nostalgi.
Også her har lydtroldmanden Noah Rosannes fået frit spil i produktionen, hvilket bl.a. har udmøntet sig i en noget utraditionel hi-hat-rolle, der faktisk er en vittighedsmonolog, som er klippet i småstykker for derefter at blive samlet til en rytmisk rolle.
“I Am Your Man” blev skrevet på togturene frem og tilbage fra Fyn i den allersidste del af produktionsfasen, forklarer Odenseaneren Dan Joe: “Jeg følte, at der manglede en banal sang om forførelse. Nummeret gik egentlig i dobbelttempo, men det samlede sig først for alvor, da vi fandt en gammel trommemaskine, som lagde det tunge hiphop-beat, man kan høre på sangen nu”, siger han.
Det er ikke ligefrem forførelse, der er temaet, på pladens næste skæring “Love You Forever, Hate You More Than Ever” – faktisk er det en samtale mellem de to bandkammerater. Man kan kalde det en diskussionssang, hvor de to frontmænd skiftevis taler om de frustrationer, der kan opstå i bands og venskaber, men som heldigvis altid overskygges af kærligheden til hinanden. En kærlighed som indrammes af den gentagne punchline “in the end it starts and ends with love” på afslutningssangen “In The End”.
