he is tall. træder med sit andet singleudspil “new york.” i fodsporene af store amerikanske 60’er solister som Scott Walker og Harry Nilsson.
Den 9. september udkom det andet singleudspil fra den københavnske indie singer-songwriter he is tall.. Sangen hedder “new york”, og er med sit simple og ærlige udtryk en passende lydramme til en landing i JFK airport eller et roadtrip fra Montreal til New York City omgivet af majestætiske nåletræer på Interstate 87.
Sangens altoverskyggende hovedperson – og også manden bag navnet he is tall. – er Troels Thorkild Sørensen og hans markante vokal som i et nedbarberet udtryk smagfuldt assisteres af akustiske guitar. I omkvædet åbnes der op for storheden med strygere og blæsere som et anerkendende nik til naturens Nordamerika og dets storslåede vidder. Arrangementet og produktionen lader sig inspirere af legendariske artister som Harry Nilsson og Scott Walker, men i en nutidig kontekst hvor også nyere navne som Sufjan Stevens og Bon Iver får lov smitte af. Sammen med sangen ”new york.” kommer desuden nyheden om en EP til udgivelse til oktober.
he is tall. har ikke ligget på den lade side den seneste tid. Udover studieindspilningerne har han spillet et utal af koncerter herunder support for markante internationale navne som Tyler Childers, The Divine Comedy og Natalie Bergman på større københavnske spillesteder. Live spiller he is tall. ofte solo – en one-man-army med den akustiske guitar om halsen. Han formår i den grad at fylde selv store rum ud med sin insisterende tilstedeværelse og gode sange, som han står dér alene i mørket kun oplyst at spotlightet. Den 31. august spiller han i Byhaven Pumpehuset i København, og i november tager han på turné i Tyskland.
Troels tilføjer selv: “new york.” er efter min egen vurdering af de bedste sange jeg har skrevet. Både arrangement-mæssigt og lyrisk, er det noget af det noget af det materiale jeg er allermest stolt af.”
“Jeg rejste rundt i Nordamerika, da jeg var yngre. Rejsen startede i New York. Byen og rejsen, er nu et symbol for mig på en mere simpel tid, hvor jeg kunne gøre hvad jeg ville, hvor jeg bekymrede mig mindre, hvor jeg havde en utrættelig gejst til at smage og opleve verdenen. Hvor jeg havde venskaber der var som familie for mig. Op gennem 20’erne er jeg vokset fra mange af dem, og deres rolle i mit liv bliver mindre og mindre. “new york.” er en hyldest, en tak, til den tid og til de relationer, samt to spørgsmål, som jeg ikke kan lade hver med at stille mig selv: Har jeg stadig det bedste tilbage? Og er verdenen overhovedet blevet et bedre sted?”.
