Ny single fra The Victim

0
1014
Foto: Per Joe

Den 16. september udgiver den danske singer-songwriter The Victim den hjemsøgende single “Ghost House”. Singlen bliver den første udgivelse siden EP’en “When Everything Is Over Pt.1” fra 2020.

The Victim 2.0

Siden udgivelsen af sin sidste EP, har Kenneth Nefling, som gemmer sig bag aliaset The Victim, brugt tiden på at skrive nye sange og fortsat udvikle sit udtryk. Om den udvikling siger Kenneth Nefling:

“Jeg har forsøgt at skubbe mine grænser for min egen sangskrivning, og “Ghost House” er nok det bedste eksempel på det, da jeg har prøvet at skrue tempoet lidt op og lave en sang som umiddelbart lyder lidt “happy go lucky”-agtigt, og har et mere positivt budskab end hvad jeg har udgivet før. Samtidig har jeg altid tilladt mig selv at være ret kompromisløs i forhold til hvilket udtryk mine sange kan have. Jeg kan også godt lide tanken om, at lytterne aldrig ved hvad der kommer fra The Victim. Dog vil jeg næsten gerne love, at der altid vil være en melankolsk undertone.”

Om historien bag teksten fortæller Kenneth Nefling:

“Ghost House handler om at sidde tilbage efter at have mistet en man holdt af, og om alle de ting man ville ønske man havde gjort anderledes da muligheden var der, for så i sidste ende at lære at affinde sig med situationen og komme videre.

Udgav EP lige inden pandemi

Da The Victim udsendte sin anden EP i foråret 2020, var det med henblik på at skulle ud at turnere landet tyndt med sine nye sange på repertoiret – men så kom Corona og satte en stopper for de planer.

Til gengæld opnåede flere af sangene godt med spilletid på både P4 og P5 og selve EP’en høstede også flere gode anmeldelser.

Men nu er der altså igen melankolske toner på vej fra The Victim som ser dagens lys. “Ghost House” udkom den 16. september.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here