Selv på to meters afstand rammer Mansfields debutalbum lige i hjertet

1
1541

Den københavnske rockkvartet Mansfield leverer soundtracket til de lune sommeraftener med albummet “Star-Crossed Lovers”.

Med “Star-Crossed Lovers” har Mansfield skabt et album, der sætter fokus på sangskrivningen og den gode melodi. De 11 sange sender anerkendende nik til den britiske rockscene fra især 60’erne og 90’erne, og med få musikalske virkemidler formår bandet at skabe sin egen sound. Grundsporene til pladen blev indspillet på 3 dage, og med en klassisk rockinstrumentering får sangene liv og energi og taler direkte til lytteren, mens forsanger Christian Stages intense og nærværende vokal fungerer som et fast anker.

Albummets tematikker slås an i den gådefulde og romantiske titel “Star-Crossed Lovers”, et begreb taget fra Shakespeares tragedie “Romeo og Julie”. Historien om ulykkelig kærlighed og to elskende, der ikke kan få hinanden og trodser skæbnen, har fortsat nutidig relevans. I dag har kærligheden svære kår i en hektisk hverdag, og folk længes efter ægte nærvær. Mansfield udtrykker det således: ”Det moderne forhold rummer idealiserede forestillinger og forventninger, som ofte ender i bristede drømme og skuffelse over virkeligheden. Hvem kender ikke den historie? Det kan nogle gange være svært at bevare optimismen, når krisen kradser.”
Mansfields album rummer både desperation og optimisme som to væsentlige aspekter af livet.

Klassiske elementer fra litteraturen møder klassisk sangskriverkunst på dette album, hvor sangene behandler universelle temaer og fortolker dem ind i en nutidig ramme. ”We will skip the tragic ending and hold onto the part when boy meets girl,” synger Christian Stage med optimisme på nummeret “Just Like Romeo and Juliet”.

Bandets inspiration fra britisk rockkultur skinner igennem i lydbilledet og i teksterne, hvilket demonstreres på de to første singleudgivelser fra tidligere på året, “Tell It Like It Is” og “A Place in the Sun”. Forbindelsen til det britiske stammer bl.a. fra Christian Stages tid i Storbritannien og Irland, hvor han som ung rejste rundt og optrådte med sine sange. Han mærkede hurtigt, hvordan publikum responderede prompte på sangene på grund af deres ærlige og umiddelbare sound. Dette er sidenhen blevet Mansfields varemærke.

Mansfield består af Christian Stage (vokal og guitar), Mathias Havelund (guitar og vokal), Mathias Wedeken (bas) og Filip Gulløv (trommer og vokal). “Star-Crossed Lovers” er indspillet i Vibe Factory Studio af Jakob Winther og Nick Lee med produktion af Jakob Winther og mix og mastering af Morten Bue (Mew, Kashmir og Ulige Numre).

“Star-Crossed Lovers” udgives af DME og var tilgængelig på vinyl og alle tilgængelige streamingtjenester d. 29. maj 2020.

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here