The Libertines-bassist og dansk sangerinde i nyt duo-projekt

0
1100
Foto: Per Nissen

Et overraskende samarbejde mellem John Hassall, bassist i The Libertines , og den danske sangerinde Annekei har givet plads til en helt ny single, som nok ligeså overraskende for mange, er en varm, upbeat popsang.

Et umage par på papiret måske, men den engelske bassist fra The Libertines, som i mere end 10 år har været bosat i Danmark og den danske sanger- og sangskriver Anne Kei, som for få år siden vendte tilbage til Danmark efter længere tid i New York, lærte hinanden at kende i det buddhistiske fællesskab SGI i Århus.

Ligesom alle andre har det buddhistiske fællesskab kun kunnet mødes online, og savnet virkelighedens nærvær. Sidste sommer, ved et onlinemøde, fik John ideen til at skrive en positiv sang til alle dem, som følte et tab af nærvær i skærm-virkeligheden.

”Sangen er tænkt som en opmuntring til alle dem, jeg kun kunne møde på skærmen. Jeg ville gerne huske dem på, at vi kan overkomme de følelsesmæssige begrænsninger, vi oplever og alligevel mærke hinanden – vi skal bare være modige nok”, fortæller han.

Det vil formentlig overraske de fleste kendere af John Hassalls diskografi, at høre sangen, som har et meget mere poppet udtryk end vi kender ham for i The Libertines.

Han inviterede Annekei med i studiet, og hun lægger sin lyse, jazzede vokal til. Anne bosatte sig i NYC som 19-årig og var nogle år efter finalist i det amerikanske tv-show ”Showtime at The Apollo”. Hun har siden udgivet tre soloalbum og vundet en stor fanbase i bl.a. Japan og samarbejdet med jazzfunk-legenden Lee Ritenour.

Sammen har hun og John skabt en stærkt fængende sang, som breder sig ud som et varmt lys i en udfordrende tid.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here