Det aarhusianske rockband Trader udgav den 9. september singlen “Might Be Fine” fra det kommende album “Their Best Work So Far”. Albummet følger op på bandets debutalbum “Social Life” fra 2020, som fik flotte anmeldelser.
Trader har på det seneste gjort sig bemærket ved udgivelsen af singlen “Medieval”, der modtog rosende ord fra ind- og udland og sommeren over har været i fast rotation på P6.
”Might Be Fine” er en hårdtslående break-up sang med et omkvæd, der pænt nikker til amerikansk rockmusik fra 90’erne men samtidig viser, at bandet tør skære al distortion fra og lade sangen stå helt nøgen.Den tunge lyd, som efterhånden er blevet et varemærke for bandet, bakker fortæller om utilstrækkelighed, afmagt og om at turde at give slip.
I forbindelse med albumudgivelsen tager det aarhusianske band på dobbeltturné sammen med Holm – Yung-frontmand Mikkel Holms soloprojekt. De lægger bl.a. vejen forbi den alternative showcasefestival Left of the Dial i Rotterdam samt europæiske storbyer som bl.a. Paris, Berlin og Stockholm.
Det kommende album udkommer den 14. oktober på det københavnske indiepladeselskab Part Time Records. Albummet følges op af en række koncerter i både ind- og udland.
Nummeret er skrevet af Trader og er indspillet i Silence Studios i Sverige. Det er produceret, mixet og masteret af Thor Andersen, som bandet også arbejdede sammen med på deres debut-EP “Trader EP”.